NÅR BANNERE FÅR HJERTEBANKEN IGEN

Hos Heartbeat Studio bliver affald til æstetik, og mennesker til medskabere.

Det starter med noget så kedeligt/afviklet som et brugt banner. En tung PVC-dug, der engang dekorerede VM i ishockey – og som de fleste traditionelt ville blive sendt direkte til forbrænding.
Men hos Heartbeat Studio ser man noget andet. Man ser farver, struktur, potentiale – og ikke mindst hænder, der kan give det hele nyt liv.

For i systuen i Bording Erhvervspark summer symaskinerne. Her bliver gamle bannere klippet op, vasket, omformet – og forvandlet til tasker og muleposer, som blev brugt under EuroSkills Herning 2025. Ikke to tasker er ens, for materialet dikterer selv designet.

”Vi forvandler brugte tekstilmaterialer til nye muligheder gennem design, læring og samarbejde, der styrker både bæredygtighed og fællesskab”. - Martin Quade, CEO i Heartbeat

Design med fortid og fremtid

Heartbeat Studio er en socialøkonomisk virksomhed. Her får mennesker, der står uden for det traditionelle arbejdsmarked, mulighed for at arbejde med hænderne, skabe, eksperimentere – og være en del af noget, der giver mening.

Men arbejdet handler ikke kun om stof og syninger. Det handler om at vende tankegangen på hovedet.

”Det gælder om at se de enkelte tekstiler og materialer som en ressource og på den måde bliver de til byggesten for nye kombinationsmuligheder som nogle gange bare virker og andre gange skaber det helt unikke kombinationer”.  Martin Quade, fx om at designe ud fra det, der allerede findes.

Hvor andre ser affald, ser Heartbeat begyndelsen på en ny fortælling. Et banner bliver til en taske. En uniform bliver til en jakke. Et restparti stof bliver til noget helt tredje.

En ny form for luksus

Heartbeat kalder det design med levetid. For her er historien lige så vigtig som produktet. Når man står med en taske fra systuen i hånden, bærer den ikke bare funktion – men fortælling. En fortælling om hænder, der har arbejdet sig tilbage i fællesskabet. Om materialer, der nægtede at blive skrald. Og om en verden, hvor værdi måles i mere end kroner og CO₂.

De 650 tasker, der blev produceret til EuroSkills Herning 2025, er resultatet af netop den tankegang. De forlænger levetiden for bannerne, sparer over ét ton CO₂ – og giver mening for dem, der laver dem, og dem, der bærer dem.

”Det foregik på den måde, at MCH fungerede som facilitator, mens VM i Ishockey donerede bannerne, og Euroskills var køberen. Efter modtagelsen af bannerne gik vores dygtige team — bestående af en god blanding af personer fra kanten af arbejdsmarkedet, studerende og ansatte — i gang med at klippe og sy bannerne om til muleposer, som derefter blev trykt med logoer fra alle tre aktører. Til sidst blev de klargjort og sendt fra Bording til MCH i Herning, hvor Euroskills fandt sted.

Udover at upcycle tekstilaffald er det vigtigt for mig, at det vi laver, har en høj grad af æstetik.

Når samarbejde bliver råstof

Projektet er vokset ud af et partnerskab mellem Heartbeat Studio, EuroSkills Herning 2025, MCH og VM i ishockey. Et samarbejde, hvor alle parter har bidraget med hver deres brik – fra idé og logistik til arbejdskraft og materialer.

Men for Heartbeat er det kun begyndelsen. Nu sætter de nu fokus på næste skridt:
Hvad kan dit tekstilaffald blive til? Virksomheder kan få udviklet en prototype, der viser, hvordan deres brugte tekstiler kan genopstå som nye produkter – måske som tasker, måske som noget helt uventet.

”Vi har indgået et forsøgssamarbejde med fodboldklubben AGF, hvor vi genanvender deres overskudsprodukter. I Bording vender vi materialerne på hovedet og skaber fede, kommercielle produkter, som skal sælges i klubbens fanshop. Indtil videre ser det meget lovende ud”.

Værdien af at blive ved

Når man arbejder med det, andre har kasseret, handler det ikke kun om at spare ressourcer. Det handler om respekt – for materialerne, for arbejdet og for menneskene bag.

I Heartbeat Studio får cirkulær økonomi puls. Og hver gang et gammelt banner bliver til en ny taske, banker hjertet en lille smule hurtigere.

Vi forvandler brugte tekstil materialer til nye muligheder gennem design, læring og samarbejde, der styrker både bæredygtighed og fællesskab.

Det gælder om at se de enkelte tekstiler og materialer som byggesten og på den måde bliver de til byggesten for nye kombinationsmuligheder som nogengange bare virker og andre gange skaber helt unikke kombinationer

Det foregik på den måde, at MCH fungerede som facilitator, mens VM i Ishockey donerede bannerne, og Euroskills var køberen. Efter modtagelsen af bannerne gik vores dygtige team — bestående af en god blanding af personer fra kanten af arbejdsmarkedet, studerende og ansatte — i gang med at klippe og sy bannerne om til muleposer, som derefter blev trykt med logoer fra alle tre aktører. Til sidst blev de klargjort og sendt fra Bording til MCH i Herning, hvor Euroskills fandt sted.

Udover at upcycle tekstilaffald er det vigtigt for mig, at det vi laver, har en høj grad af æstetik. Det nytter ikke noget, hvis vores produkter ikke ser godt ud. De skal give vores kunder en wow-oplevelse og det skal være lækkert! — gerne fra øverste hylde. Min ambition, som gammel tøjdesigner, er at gøre affald til et sexet designprodukt

"Det nytter ikke noget, hvis vores produkter ikke ser godt ud. De skal give vores kunder en wow-oplevelse og det skal være lækkert! — gerne fra øverste hylde. Min ambition, som gammel tøjdesigner, er at gøre affald til et sexet designprodukt"

Martin Quade  |  Heartbeat Studio