Hvordan skaber vi stærkere forbindelser mellem lokale råvarer, landbrug, uddannelse og virksomheder? Det undersøger vi i vores styregruppe, Jordnær – et fællesskab for lokale leverandører, producenter og aktører, der vil styrke samarbejde, innovation og bæredygtighed på tværs af værdikæden.
For hvem
Styregruppen består af medlemmer fra Nøvling Gårdbutik, Landeriet, Midtjysk Gartnerhal og Hauge Naturlam, der har søsat pilotprojekter for dig, der arbejder med lokal fødevareproduktion – måske som landmand, mikroproducent, iværksætter eller udvikler af nye initiativer. Du kan være en del af en gårdbutik, et torvemarked eller et fødevarefællesskab.
Målgruppen spænder bredt fra små og mellemstore gårde til mikroproducenter og aktører inden for regenerativt landbrug, økologi og sæsonbaseret produktion. Uanset størrelse og erfaring er du drevet af ønsket om at skabe grønnere produkter, lokale samarbejder og stærkere forbindelser mellem jord og bord.
Udbytte af styregruppen
I styregruppen har vi lavet en model for logistik og afsætning af mikroproducenters frugt og grønt til lokale kantiner og restaurationer. I styregruppen og til åbne netværksmøder mødes fødevareproducenter, der vil skabe udvikling gennem samarbejde og vidensdeling. Du kan forvente at få:
-
Sparring med andre producenter om fælles udfordringer og løsninger.
-
Viden og inspiration fra workshops om bl.a. regenerativt landbrug, CSA-modeller og mikroproduktion.
-
Nye samarbejdsmuligheder inden for distribution, markedsføring og fælles initiativer.
-
Mulighed for at udvikle egne projekter med støtte fra et netværk af ligesindede.
Udbyttet afhænger naturligvis af, hvor du står i din proces – men fælles er ønsket om at styrke lokal fødevareproduktion og skabe konkrete resultater.
Format og struktur
Netværket har fokus på følgende:
-
Kickoff og behovsafklaring – kortlægning af produktion, interesser og udfordringer.
-
Videnopbygning og inspiration – workshops, cases og besøg hos lokale producenter.
-
Netværksaktiviteter og samarbejde – temamøder, matchmaking og fælles projekter.
Bæredygtig Herning driver netværket og er tovholder.
Kontakt Gartnerhallen på kfp@gartnerhal.dk, hvis du er interesseret i at købe eller afsætte lokalt produceret frugt og grønt.
Næste åbne netværksarrangement er et møde om regenerativt landbrug hos Økologisk Landsforenings formand den 16/9 kl. 14. Hold øje med vores eventkalender for tilmelding og mere info.
Kontakt Emma Kaalby, projektleder, hvis du vil vide mere:
ek@baeredygtigherning.dk
Pris
Gratis for medlemmer til udgang af 2026.
Kontakt