For år tilbage fik sustainability sit eget ben i strategien hos Kvik. For man kunne se, at bæredygtighed ville vokse over tid. ESG-rapportering er derfor ikke ukendt land i køkkenvirksomheden. Men det er omfattende og dilemmafyldt.

Hos Kvik ruller forretningsstrategien hele tiden med en femårs horisont. For så kan man løbende justere og trimme målene. Det har givet et godt grundlag for de nye lovkrav til ESG-rapportering, fortæller Chris Larsen, som er Chief Operation Officer. Han var en af de første i landet, som blev uddannet Business Development Engineer, og har inden Kvik arbejdet hos Lego, Velfac, Vestas og Velux. Stærke værdier, ansvarlighed og bæredygtig innovation har derfor klædt ham godt på til opgaverne med ESG-rapportering:”Vores fokus er at give mere tilbage, end vi tager. Vi skal ikke redde verden, men vi skal tage vores del af ansvaret. For hvis alle gør det, kan vi tilsammen gøre en forskel.”

Scope 3 er svær at håndtere

Chris Larsen fortæller, at ESG-opgaven er omfattende. Det er et bredt og stort felt, som ikke bare kan ligge i et hjørne og vente.

Kvik er fx afhængig af transparente og valide data fra leverandørerne, så man kan sikre, at rapporteringen er troværdig.

”Vi startede med at fokusere på energiforbrug, affald og CO2e regnskabet. Og vi er blevet klogere undervejs. Inden vi startede rejsen, havde vi en ambition om at være CO2e positive i 2025. Her har vi lært, at det især er svært med scope 3. Vi har outsourcet fragten, og så er det en udfordring at blive CO2e-positiv hele vejen rundt, når vores leverandører på fragt tidligst er CO2e neutrale i 2040.”

Selv om Kvik udnytter pladsen med flade pakker, er transport en af de største poster i CO2e-regnskabet.

”Vi skal udfordre leverandørernes tænkning, og sammen finde løsninger som giver værdi for hele vores Supply Chain. Men det er ikke uden dilemmaer,” siger Chris Larsen, og kommer med eksempler:

”Vi lykkes kun med den samlede grønne omstilling ved at samarbejde og finde fælles løsninger. Alle er nødt til at forstå, at vi har et fælles og langsigtet ansvar, som skal løses,” påpeger Chris Larsen.

 

"Vores fokus er at give mere tilbage, end vi tager. Vi skal ikke redde verden, men vi skal tage vores del af ansvaret. For hvis alle gør det, kan vi tilsammen gøre en forskel."

Chris Larsen, Chief Operation Officer  |  Kvik A/S

Win-win med leverandørerne
Hvis alle virksomheder levede op til scope 1 og 2, ville scope 3 ikke være et problem. Men sådan er det ikke, og derfor må Kvik skubbe på og stille krav til sine leverandører.

”Vi arbejder med et code of conduct, som definerer, hvad vi kan acceptere. At gældende lovgivning inden for miljø og arbejdsmiljø skal overholdes. Her vil vi både have en opfyldelse af minimumskravene, men også se en løbende forbedring. Det får vi valideret gennem et samarbejde med EcoVadis, hvor vores leverandører bliver auditeret,” forklarer Chris Larsen og fortæller, at Kvik er villig til at afvikle et samarbejde, hvis de eksterne auditører finder frem til, at kravene ikke overholdes, eller at man ikke udvikler sig positivt på den bæredygtige agenda. 

Men heldigvis bygger samarbejdet med leverandørerne på partnerskaber. Et eksempel er, at køkkener er designet til at holde i 25 år. Men efter en lang årrække, hvor hvidt var et hit, er farver i køkkenet blevet mere populære hos forbrugerne. Det stiller nye krav til Kvik – og dermed leverandørerne. For populære farver holder ikke så lang tid som den hvide klassiker.

”Derfor har vi et fokus på, at vores råvarer skal komme fra genavendt materiale, og at vores design og materialevalg gør, at det også kan genanvendes ved levetidens ophør. Her har vi fx indført folie af genanvendte plastflasker. Det troede vores lågeproducent ikke helt på i starten, men de kunne mærke, at vi mente det. Nu kan de pludselig se, at de også kan bruge det i andre sammenhænge, og derfor er det så vigtigt med partnerskaber. I fællesskab kan vi lykkes med at ændre udfordringer til fælles muligheder, og dermed sammen skabe mere forretning - både for os og leverandørerne.”

Kom i gang – ellers kører toget

Chris Larsen mener ikke, at man skal være så bange for ESG-kravene. For der vil altid være udfordringer i et marked. Men det er en stor opgave.

”Der er også forretning i arbejdet med ESG. Eksempelvis er vores affald blevet en lille indtægt hos os, efter at vi har sikret en bedre sortering og forståelse for, hvilke affaldsfragmentationer der indgår i andre processer. Det kan vi gøre større; både internt – men særligt også i vores vejledning ud mod butikkerne og forbrugerne,” siger Chris Larsen.

Men han pointerer, at virksomhederne skal holde ørene stive og følge med i, hvad der er på vej. Der er fx et ønske om at fjerne de 30% største materialesyndere, og der kan dermed komme nye afgifter, som får betydning for forretningen. Man skal derfor være nysgerrig på dette og begynde at arbejde med substituerende råvarer.

”Man skal virkelig have styr på, hvad der rører sig, og i god tid sætte den rigtige retning for sin produktinnovation ved at tænke livscyklusvurderinger ind allerede i designfasen,” siger Chris Larsen, som har en klar opfordring til virksomheder i alle størrelser:

”Sid ikke på hænderne, for så kører toget. Man når ganske enkelt ikke at implementere, hvis man kommer for sent i gang. Så kan de dejligste produkter pludselig være irrelevante. Eller man skal levere rapportering, som man ikke har ressourcerne til, hvis man ikke får tænkt datatilgængelighed rigtigt ind fra starten.”

Ledelse i en bæredygtig kontekst

Ledelsesmæssigt giver ESG-rapportering en perlerække af udfordringer. Men egentlig er det også business as usual, mener Chris Larsen. Det er indsatser i en bæredygtig kontekst, hvor rapporteringskrav skal omfavnes og løbende forbedringer implementeres.

”Det handler om at prioritere handlinger, og sådan er det jo generelt med udvikling. Vi har fx arbejdet med data i mange år; datafangst, sortering, præsentation og formidling af essensen. Når man har et ordentligt og robust datagrundlag, kan man træffe hurtige og præcise beslutninger og arbejde med de rette ting,” siger han og peger samtidig på, at alt omkring ESG kommer med et meget tydeligt ’Why’ gennem den massive mediedækning og fokus på miljømæssige konsekvenser. Alle ledere og medarbejdere forstår, hvad der ligger bag, og det er derfor naturligt, at Kvik også skal arbejde med dette.

Han oplever derfor, at medarbejderne engagerer sig. Både i det konkrete arbejde, men også ved at evaluere egne processers påvirkning og impact på dette, så organisationen bruger tiden rigtigt.

Men der opstår en række dilemmaer, som ledelsen skal forholde sig til. Fx i arbejdet med diversitet og inklusion.

”Jeg synes, at vi gør det godt på disse områder, men jeg kan se dilemmaer i horisonten. Fx når man skal opsætte målinger på dette, for at vurdere, hvor god man er på et givent felt. Så bliver det meget digitalt, og dermed havner man nemt i ”kasser” – hvilket jo netop er modsat hensigten med diversitet og inklusion,” siger Chris Larsen og fortsætter:

”Ingen tvivl om at vi skal fremme inklusion og diversitet, men vi skal sikre balancen, så vi ikke mister Kvik’s egen DNA og de sunde værdier, som vi står for.”

”Det vigtige er, at vi forholder os til det, som vi støder ind i. At vi ved, hvad vi gør, og er bevidste om de fravalg, som vi tager.”

ESG kan styrke forretningen

Kvik ejes af Ballingslöv International, som på koncernniveau har udvalgt fire FN-mål og fem delmål. Der arbejdes hen mod 100% på områder som blandt andet vedvarende energi, genanvendelighed, nul CO2e og nul ulykker.

Retningen er derfor tydelig for hele organisationen.

”Mange af vores leverandører har allerede underskrevet vores code of conduct, og vi ved, hvor mange audits vi har lavet ud mod dem. Vi kender vores CO2e – footprint og får bedre styr på vores affald. Det er alt sammen indsatser, som er nødvendige i arbejdet med ESG. På flere af områderne er der også forretning i det, men man er nødt til at få styr på denne agenda. For om nogle år er det en præmis for at drive forretning, og de nye virksomheder der starter op – ja de fødes bæredygtige, så vi skal frem i bussen,” fastslår Chris Larsen.

Kontakt

Bert Meiers

info@baeredygtigherning.dk

Artiklen er skrevet af Birgitte Iversen, RETNING