ESG er et begreb, som oftere og oftere bliver henvist til, når snakken falder på virksomheders arbejde med bæredygtighed, men hvad dækker det egentlig over? Hvordan kan man komme i gang med at indsamle data om forskellige aspekter af bæredygtighed? Og hvilke virksomheder skal rapportere på ESG-nøgletal?

Da Mette E Thygesen, Brand Manager i speditørvirksomheden ALPI skulle i gang med at udvikle virksomhedens framework for ESG-rapportering, startede det med en Google-søgning:

”Det er jo ikke mere end et års tid siden, at ingen rigtig talte om eller vidste, hvad ’ESG’ var,” siger Mette E Thygesen.

Hun dykkede ned i tekster fra bl.a. Dansk Industri og revisorer og kiggede på nogle af de større børsnoterede virksomheder, som i en længere periode har været pålagt indberetning af såkaldte ikke-finansielle nøgletal. Hvad havde de gjort? Kunne ALPI lade sig inspirere?

Foto: Mette E Thygesen, Brand Manager i ALPI

ESG-godstoget kommer

Da Bæredygtig Herning, Nordea og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande for nyligt afholdt et fyraftensevent om ESG-rapportering, var der flere blandt deltagerne, som var mødt op for at blive klogere på, hvad ESG er, hvordan det bliver relevant for dem – og ikke mindst hvornår det bliver relevant for dem.

Hans Gregersen, Chief Analyst i Nordea var en af oplægsholderne og gjorde det klart, at ESG bliver stadig mere relevant for alle virksomheder at forholde sig til. 

Det kommer inden længe til at gælde i samarbejdet med alle stakeholders, både ift. underleverandører, kunder og andre samarbejdspartnere - heriblandt den finansielle sektor, hvor fx kapital-, investeringsfonde, banker m.m. vil screene og vurdere på virksomhedernes ESG-performance.

Men hvordan kan det være? Er du i tvivl om, hvorvidt det virkelig er vigtigt for dig og din virksomhed at forholde sig til ESG-rapportering – og ikke mindst hvornår du skal trække i arbejdstøjet? Så læs videre her.

Hvad er ESG, og hvorfor er det vigtigt?

ESG står helt grundlæggende for:

• E: Environment
• S: Social
• G: Governance

Oversat til dansk kan man sige, at ESG-rapportering handler om at samle data og viden ind om hhv. virksomhedens miljø-/klimapåvirkning, sociale ansvar og virksomhedsledelse. Vær OBS på datadelen. Det er nemlig afgørende, at du i din ESG-rapportering kan dokumentere dine aktiviteter og resultater. Derfor starter ESG-arbejdet også et data-arbejde, som skal være grundlaget for din afrapportering.

E (Environment): miljø og klima

Når vi producerer og forbruger varer og services, vil der være et aftryk på planeten. Det kan være i form af udvinding og forarbejdning af råstoffer, brug af kemikalier, udledning af forurenende stoffer til atmosfæren eller CO2-udledning fx. Under E’et handler dataindsamlingen derfor om at kortlægge virksomhedens påvirkning på miljø og klima. For mange virksomheder vil der være et særligt fokus på CO2-udledning (herunder kortlægning af scope 1, 2 og 3), men E’et indeholder også andre parametre som fx biodiversitet, vandmiljø m.m.

S (Social): de menneskelige forhold

Som virksomhed har man et ansvar for sine medarbejdere. S’et handler derfor bl.a. om arbejdsforhold, men det indebærer også et fokus på den måde, virksomheden påvirker det omgivende samfund, fx i forhold til generelle arbejdsvilkår, arbejdstagerrettigheder og mangfoldighed. Det betyder, at man har et ansvar for de menneskelige forhold i sin værdikæde. S’et kan også indebære rapportering på aspekter som kønsdiversitet i fx ledelse og bestyrelse og måltal for kønsbalancen i ens virksomhed. 

G (Governance): virksomhedsledelse

”Governance” betyder virksomheds- eller selskabsledelse og indebærer, at virksomheden har nogle kontrolfunktioner i stand, der kan sikre imod korruption og bestikkelse. Samtidig handler det om kontrol af skat, aflønning af ledelsen, aktionærers stemmemuligheder og intern kontrol. Det er helt centralt at fokusere på transparens og åbenhed for at undgå fx korruption.

Okay, nu har jeg fået bogstaverne på plads – men hvorfor er det vigtigt?

ESG-rapportering handler altså i sin grundessens om, at virksomheder skal til at indsamle data på en lang række områder, vi måske ikke har været vant til.
De største børsnoterede virksomheder (i regnskabsklasse C og D) har som nævnt allerede gjort det i de seneste år, og nu kommer det til at gælde en større gruppe af virksomheder. Læs mere på Dansk Industris hjemmeside her.

I EU er der varslet ny lovgivning, som kommer til at gælde for en stor gruppe danske virksomheder. De første virksomheder vil skulle rapportere på ESG-nøgletal i 2025, hvilket betyder, at dataindsamlingen skal finde sted i 2024.

Det smarte ved den nye EU-taksonomi er, at vi får et ensrettet framework for rapportering omkring bæredygtighed, som gør, at vi meget lettere kan sammenligne forskellige virksomheders resultater – og at man internt i den enkelte virksomhed kan sammenligne udviklingen fra år til år. Det er helt essentielt i arbejdet med bæredygtighed, at de tiltag, virksomhederne sætter i gang er datadrevne, så man ikke træffer beslutninger ud fra mavefornemmelse, men kan basere sin strategi på data

Hvem skal rapportere, og hvem skal ikke?

Selvom det kun er de større virksomheder, der i denne omgang bliver pålagt ESG-rapportering, vil det skabe ringe i vandet, som kommer til at påvirke også små og mellemstore virksomheder.

For mange SMV’er, der er underleverandører til de større virksomheder vil blive mødt med en forventning om, at de kan stille data til rådighed, som de større virksomheder kan bruge i deres rapportering.

Derfor kommer den nye lovgivning til at ramme noget nær alle danske virksomheder på lidt forskellige måder. Find mere information her.

Hvad har andre gjort?

”Det ér license to operate – hvis du ikke kan levere data til dem, der skal rapportere på ESG, er der en alt for stor risiko for, at du bliver frasorteret som leverandør!”, siger Mette E Thygesen, Brand Manager i ALPI med klar stemme.

Hun holdt også oplæg til Bæredygtig Hernings event om ESG-rapportering og delte sine erfaringer med, hvordan ALPI har grebet opgaven an.

Da Mette E Thygesen havde Googlet sig til mere viden om ESG, så var næste skridt en tur forbi virksomhedens revisor:

”Hvis man er en af de virksomheder, der skal til at rapportere på ESG, så skal man altså have fat i sin revisor. Det er jo dem, der skal revidere de her rapporter, når de først ruller,” siger Mette E Thygesen.

For virksomheder, der ikke skal rapportere, men blot levere data til de større virksomheder, kan det være nok ’bare’ at gå i gang med at lave en plan for, hvordan man vil indsamle den nødvendige data.

I ALPI har arbejdet med ESG-rapportering sat gang i en række strategiske overvejelser:

”ALPI ville gerne kigge på det som en strategisk udviklingsmulighed – at det kan være med til at skabe værdi hos ALPI, så vi har virkelig været nede og se på: ’Hvad kan være med til at styrke vores forretning?’,” siger Mette E Thygesen og fortsætter:

”Hvis man vil bruge det som en værdiskabende og forretningsudviklende øvelse, så skal man ikke køre det som siloprojekt – det skal være en del af virksomhedens strategi.”

Mette E Thygesens erfaring er, at det er relativt let at håndtere dataindsamling om S’et og G’et, men når det kommer til de miljø- og klimamæssige data, skal der nye metoder til:

”Ofte findes der allerede mange informationer om S'et og G'et i virksomhederne, men man kan blive udfordret på E'et – og det er ofte her, at underleverandører skal levere data,” siger hun.

Det behøver ikke at være dyrt at komme i gang

Hos ALPI har det været en stor hjælp at bruge studerende i arbejdet med ESG-dataindsamling, fordi de ofte kommer med den nyeste viden og er inde i terminologien omkring rapportering om virksomheders arbejde med bæredygtighed:

”Vi har brugt praktikanter og studentermedhjælpere i processen, og det kan jeg varmt anbefale. Aarhus Universitet i Herning har bl.a. studerende på Centre for Energy Technologies, som er rigtig dygtige og kan bidrage til at få klarlagt fx scope 1, 2 og 3,” siger Mette E Thygesen.

Hvad så nu – hvad gør jeg herfra?

Der er flere veje at gå herfra. Der er løbende informationer og gratis webinarer tilgængeligt via Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, hos din bank og din revisor, private rådgivere og konsulenter – og hos os i Bæredygtig Herning er vi bestemt heller ikke færdige med at tale om ESG.

Det vigtigste er faktisk at gå i gang. Begynd med at række ud til en partner eller sæt en studerende til at lave en pilot på din første afrapportering. Jo før du begynder, jo bedre – og du må altid række ud, hvis du har brug for sparring eller tips. Det kan også være, at vi kan sætte dig i kontakt med andre virksomheder, som du kan lade dig inspirere af.

Så kom i gang og tag det næste – eller første – skridt på din ESG-rejse.