Cirkularitet er det lange seje træk

Cirkularitet i tekstilbranchen er ikke noget, man bare lige gør. WHITEWEAR samarbejder tæt med videns institutioner for at udvikle optimale løsninger til kunderne

Hvis du har været indlagt på hospitalet, så kender du stensikkert frottéskjorten. Smuk er den ikke – men holdbar, slidstærk og hurtig at vaske. Frotté har en lang levetid; især hvis man arbejder med at optimere den på en række parametre. Og det gør de hos WHITEWEAR. Fra et kontor midt i Herning suger et sammentømret team masser af viden til sig om bæredygtighed og cirkularitet inden for tekstiler, så pleje- og sundhedssektoren kan få bl.a. linned og beklædning til personale og patienter.

WHITEWEAR blev etableret i 2011 af Per Hundal, og senere købte Jörg Westerhoff sig ind. De har begge en fortid i tekstilbranchen og er, sammen med project manager Marie Carlsen, kernen i forretningen.

”Vi tænkte ikke på cirkularitet i starten. Men efterhånden begyndte nogle af de offentlige vaskerier, som vi samarbejder med at nævne det, så vi blev bevidste om, at noget var på vej. Vi tænkte, at det var spændende, og at vi var nødt til at arbejde med det,” fortæller Per Hundal om baggrunden for, at Marie Carlsen for et par år siden blev ansat til at koncentrere sig fuldt ud om områder som bæredygtighed, cirkularitet og social ansvarlighed. For WHITEWEAR kunne se, at her skulle de være med fra starten. De var klar til at gå all in – og det er de stadig.

 

Langsigtet produktudvikling

Når WHITEWEAR leverer til fx private og offentlige vaskerier, er det på baggrund af et vundet udbud, hvor størrelser, mål, vægt osv. er defineret. Vilkårene er unikke, fordi ordrerne er store. Et udbud kan have kontraktperiode på fx otte år for personalebeklædning.

Derfor kan man ikke skabe bæredygtige resultater fra den ene dag til den anden. Det er det lange seje træk at udvikle produkter, som kunderne måske først for alvor efterspørger om flere år.

”Det er et mærkeligt spændingsfelt, for vi kan ikke pushe noget til kunder med så konkrete kravspecifikationer. Men det har vi besluttet at gøre alligevel ved at fortælle dem om det, der er på vej. Vi giver vores viden om lovgivning og markedsforandringer videre, så kunderne kan regne med, at vi ikke kun ved noget om produkterne, men også deler med dem, hvad der i øvrigt sker,” forklarer Marie Carlsen, og Jörg Westerhoff uddyber:

”Kundernes feedback er, at vi er langt fremme. Det er vi blandt andet, fordi vi er meget opmærksomme på at skabe gode relationer. For når man leverer til det offentlige, skal man udvikle i samspil med hinanden. Det er nødvendigt for at opnå både tillid og høj kvalitet.”

Nyt frotté med genanvendt polyester

Men hvad er så cirkularitet i praksis hos WHITEWEAR? Det er fx at grave sig ned i frottéskjortens muligheder og udvikle et alternativ, som giver endnu flere fordele.

”Frotté er enormt alsidigt, og kan bruges til en lang række formål. Vi har udviklet en tynd frotté, hvor vi har ændret på mængden af polyester samt tilføjet genanvendt polyester. Det øger både holdbarhed og vaske- og tørre-performance. Jo tyndere og lettere et produkt er, jo mere kan spares på vand, vask og tørretid – og de ressourcer, der bruges på det. Samtidig bruger vores nye produkt kun det halve fra en bomuldsmark, sammenlignet med en skjorte, og det har betydning i forhold til biodiversitet,” forklarer Marie Carlsen.

Forarbejdet har krævet masser af tests for at undersøge, hvor meget genanvendt polyester, der kan indgå i stoffet uden at komforten og funktionen af tøjet forringes. Frottéen er god, fordi små huller og slid ikke ses så tydeligt.

Næste cirkulære skridt er at genanvende tøjet. Men det er bøvlet med brugt tøj. Kvaliteten af det brugte varierer meget, og knapper og farvet tråd fjernes, inden der kan laves en ensfarvet fibermasse, som tilsættes nyt bomuld

I samarbejde med ekspert i tekstilmaterialer, Poul-Erik Jørgensen fra VIA University College, er resultater af produktudviklingen analyseret; blot et af flere eksempler på de videnssamarbejder, som WHITEWEAR er blevet en del af i de senere år, hvor Teknologisk Institut, Tænketanken Tekstilrevolutionen og Bæredygtig Herning også indgår i ligningen.

”Vi har indhentet viden om det produktfaglige, men i høj grad også forretningsmæssigt. Vi har været ude for at indse, hvilken vej vi skal gå. Fx hos Tekstilsymbiose Herning, hvor vi arbejdede med vores forretningsmodel. En konsulent kørte os gennem hele værdikæden, og det fik os virkelig til at forstå vores muligheder inden for cirkulære forretningsmodeller,” fortæller Per Hundal.

Når man taler med tekstil-trekløveret, er det tydeligt, at de er meget optaget af at indhente og omsætte viden om fremtidens tekstiler, fordi de oprigtigt mener, at det er den rette vej at gå.

”Det er en lang og spændende rejse, hvor vi undervejs stirrer stift på lovgivningen omkring EU Green Deal. Vi er meget bevidste om, at alt hvad vi gør, SKAL gå hånd i hånd med den lovgivning, som EU spytter ud lige nu,” fastslår Marie Carlsen.

Dyrt og meningsfuldt

Selv om WHITEWEAR har store kunder og velvoksne ordrer, er det stadig en mindre virksomhed. Så hvordan er det at udvikle et område, hvor gevinsterne først kommer om nogle år – men hvor man allerede nu satser en betydelig del af medarbejderressourcerne og udviklingsmidlerne?

”Vi kan se en begyndende succes, fordi vaskeri-kunderne er åbne for vores arbejde. De tester nye produkter og lytter til viden. Vi skal huske, at hvis en region har god erfaring med noget, så er der ekstremt mange, der bliver klogere. Vi leverer meget tøj, der kan få et andet efterliv, og det er meget meningsfuldt for os,” siger Marie Carlsen, og peger på, at social ansvarlighed også kan styrkes, når virksomheder generelt begynder at arbejde med deres processer. For det kan føre til mere interessante jobs for medarbejdere i hele værdikæden.  

Det, som de store virksomheder skal levere på i 2024, skal de mindre virksomheder leve op til som leverandører. Så alle får travlt.

”Pengene bør følge med til grøn omstilling, men sådan er det jo ikke i praksis. Selv om vi kommer med nye idéer, så sidder indkøberne måske stadig med det samme budget. Vi ved ikke, om de vil fortsætte med at købe det, de plejer, fordi de kan få flere styk. Genanvendt tekstil kan måske på sigt blive billigere, men i en årrække er det dyrere, fordi det skal udvikles. Jeg tror ikke, at politikerne forstår, hvor skævt loven rammer.  Grøn omstilling kommer i første omgang til at koste virksomhederne, og det er selvfølgelig især svært for mindre virksomheder. I det kommende år skal vi fx bruge en halv million på bare at komme i gang med et projekt, der ikke giver os omsætning i de næste 4-5 år,” siger Per Hundal, som mener, at der mangler ansøgningsmuligheder, som ikke kun handler om teknologiudvikling:

”Vi har ikke teknologien in house, men arbejder alligevel benhårdt med det. Men vi står ikke stille, selv om der mangler økonomisk opbakning. Vi ryger derudaf, for jo mere vi arbejder med det, jo mere spændende bliver det. Indsatsen er nødvendig, og det driver os fremad.”

Lær af fejlene – og kom videre

Den åbne tilgang til at få og omsætte ny viden betyder, at WHITEWEAR har gjort sig en del erfaringer med cirkularitet.

”Vi bevæger os i noget uden rettesnor. Sommetider går det skævt, men vi er ikke en ærgre-virksomhed. Vi konstaterer måske, at noget er træls, men lærer af det, og så er vi videre,” siger Jörg Westerhoff, som råder andre virksomheder til at komme i gang:

”Man skal kigge på sin forretning, for snart går det stærkt. Vær åben og nysgerrig, selv om grøn omstilling er både langsigtet og kompliceret at arbejde med. Fx var vores forløb med de eksterne konsulenter hårdt. Vi skulle sluge nogle ting og lige komme os over, at det var så besværligt og dyrt,” forklarer han.

WHITEWEAR fortæller, at det er en styrke for udviklingen, at de har korte og hurtige beslutningsgange.

”Det er godt, at vi er så utålmodige. Vi sover lige på det, og så træffer vi en beslutning velvidende, at man ikke kan vinde hver gang. Vi er agile og forsøger at lære mest muligt – også af vores fejl.”

WHITEWEAR arbejder med certificeringer, hjertesager og forskningsprojekter…

Virksomheden har blandt andet defineret nogle områder, som den arbejder fokuseret med:

Artiklen er skrevet af Birgitte Iversen, RETNING