Herningsholm vil have balance

Er erhvervsskolen Herningsholm blevet ’woke’? Eller er det bare sund fornuft – og godt købmandskab – at arbejde med kønsdiversitet? Kvalitet giver kvantitet. Det er strategien på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. Uddannelsesinstitutionens 430 medarbejdere tager hvert år imod næsten 8.000 elever og kursister, som alle skal mødes med kvalitet. Netop derfor er kønsdiversitet et højt prioriteret indsatsområde.

”At arbejde med diversitet er at arbejde med kvalitet. Vi vil gerne servicere vores erhvervsliv, og så er det mærkeligt kun at fiske i halvdelen af befolkningen,” mener direktør Allan Andreasen Kortnum, og forklarer, at erhvervsuddannelserne har stor diversitet på alder, da man både modtager elever direkte fra folkeskolen, og nogen, som måske har været 30 år på arbejdsmarkedet. Men den kønsmæssige diversitet mangler, og det skal der laves om på.

”Når flere kvinder kommer ind på uddannelserne, sættes nye løsninger i spil, fordi de ofte har en anden tilgang end mænd. Dermed kan faget møde kundens behov på flere måder, og det er en stor styrke. Samtidig trækker kvinderne en ny type mænd med sig. For de ændrer kulturen på en måde, så flere mænd kan se sig i den. Der er mange mennesker, som fx ikke bryder sig om en hård jargon, og sproget blødes op af kvinderne,” siger Allan Andreasen Kortnum, og peger dermed ind i den overordnede strategi om, at kvalitet giver kvantitet; skolen får flere elever ved at prioritere diversitet. 

Konkrete tiltag gør mærkbar forskel

Herningsholms arbejde med diversitet startede for fire år siden, så en række tiltag er allerede implementeret, eller godt på vej. Man har fx lavet en undersøgelse om sexisme, som både bestyrelse, samarbejdsudvalg og de enkelte afdelinger har arbejdet med. ”Så nu underviser vi medarbejderne i, hvad der er god adfærd her hos os. For der er jo flere dilemmaer. Giver vi fx et kram, hvis en ung er ked af det? Sådan noget skal der tages stilling til,” siger Allan Andreasen Kortnum.

Skolen har også gennemgået de fysiske rammer og besluttet, at omklædningsrummene skal være lige store. ”Indtil nu har kvinderne klædt om på fx et handicaptoilet. Nu etablerer vi lige store omklædningsrum, for det sender også et signal om, at vi tror på, at der kommer lige mange af begge køn.”

Et andet eksempel på forskelle kan ses i pauserne, når folkeskoleelever inviteres ind til brobygning på Herningsholm for at se, om erhvervsuddannelse er noget for dem. Her kan skolen se, at pauserne er svære at håndtere. ”Så længe der er et program, går det fint. Men i pausen mangler pigerne nogen at søge sammen med. Det kender vi jo alle fra kurser, hvor vi pludselig føler os alene, og derfor kigger i telefonen eller går en tur. Vi skal forstå, at det kan være en vanskelig situation,” siger Allan Andreasen Kortnum, som dermed peger på et punkt, som også kan være ømt på arbejdspladser. For måske er pausen også svær, hvis man altid er den eneste kvinde i skurvognen?På Herningsholm overvejer man pt., om pauser med program kan være en del af løsningen.

Fremgang ses i tørre tal

Tallene viser, at Herningsholm-ligestillingen er på rette vej. Halvdelen af eleverne hos snedkerne er nu kvinder, og hele ni kvinder har i år tilmeldt sig grundforløbet for tømrere. Det er en god fremgang, da der de seneste fire år var ti kvindelige ansøgere i alt.

”Jeg har talt med de nye, og de peger på, at de kender andre kvinder, som går her. At en søster eller veninde også er tilmeldt, har stor betydning – også i forhold til at gennemføre. For kønsminoritet giver større risiko for frafald. Det ser man også på andre uddannelser, fx mænd på SOSU-uddannelser. Rollemodeller har betydning. ”Netop derfor har Herningsholm etableret Netværksgruppen Q’, der er et netværk for kvindelige elever, som mødes på tværs af de tekniske uddannelser. Her kan kvinderne støtte hinanden og se, at der er andre på skolen som dem. Desuden samarbejder Herningsholm med Boss Ladies; et nationalt forandringsprojekt, der arbejder for at skabe kulturforandringer på erhvervsuddannelserne.

Indsatsen er med andre ord omfattende og langvarig. Men Allan Andreasen Kortnum mener, at den på alle måder er lige, som den skal være: ”Der er ikke noget ’woke’ over, at vi har et kvindefokus. Vi skal gøre det, som er sund fornuft – og det er det at have fokus på kvinder.”

Kønsskævhed – et levn fra gamle dage

Kvinder og mænds fysik er forskellig. Derfor var der gode grunde til, at det især var mænd, som i gamle dage blev håndværkere. Men i dag er arbejdsgange automatiserede og hjælpemidler sikrer, at jobs ikke er så tunge som før. Desuden fastsætter loven, hvor meget man fx må løfte.
Vejen er kort sagt banet for, at kvinder kan se sig selv i håndværksfagene – og blive tilvalgt som lærlinge.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier har mange kønsskæve uddannelser, men arbejder målrettet på at skabe en bedre balance i klasselokalerne.

Eksempler fra indsatsen:

• Fysiske rammer gennemgået med 'diversitetsbriller'. Det har blandt andet ført til nye omklædningsforhold.
• Kvinder i markedsføringen, som profilerer de tekniske fag. Herunder kvindelige ambassadører ved brobygning, Åbent Hus osv.
• Etablering af netværksgruppen Q, hvor kvinder mødes på tværs af de tekniske uddannelser.
• Udvikling af HTX med idræt for at opnå en ligelig fordeling af drenge og piger
• Samarbejde med Boss Ladies; et nationalt forandringsprojekt, der arbejder for at udfordre stereotyper og skabe kulturforandringer på erhvervsuddannelserne. Målet er desuden at styrke den faglige stolthed hos unge kvinder, samt bidrage til gode praktikforløb og øget trivsel på uddannelser og i branchernes virksomheder.
• Salg af arbejdstøj til kvinder – et underprioriteret område, som giver problemer med pasform og dermed velbefindende.

Netværksgruppen Q

Herningsholm har etableret netværksgruppen Q, der er et netværk for kvindelige elever, som mødes på tværs af de tekniske uddannelser.

Her kan kvinderne:

• Mødes om fx praktikpladssøgning og hverdagen på skolen og i praktikken.
• Høre om mulighederne for videreuddannelse og egen virksomhed.
• Deltage i forskellige arrangementer.
• Møde rollemodeller fra egen og andre uddannelser, og måske selv blive rollemodel i netværket eller for piger i grundskolen.
• Etablere kontakt med kvinder fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som selv er faglærte og kan fortælle om deres job og vejen dertil.