Da ledelse og medarbejderne indså deres egne mentale barrierer, væltede gode idéer frem og løste et tungt problem. I dag sparer DOT masser af energi.

Som full-service leverandør af overfladebehandling har DOT i Vildbjerg et zink-kar, der døgnet rundt er opvarmet til 450 grader. Det svarer sådan cirka til to husstandes årlige el-forbrug – hver dag, året rundt.

Så giver det mening at interessere sig for grøn omstilling – både ud fra et økonomisk og bæredygtigt perspektiv.

Projekt førte til FlexPlatformen
I 2020 blev DOT en del af DI-projektet ’Klimaklar SMV’, som skulle styrke vækst og konkurrenceevne gennem CO2-beregning, klimastrategi og branding.

Projektet førte til, at DOT i dag er en del af FlexPlatformen, hvor virksomheder slukker for strømforbruget i de perioder, hvor andre bruger løs. Fx ved aftensmadstid, hvor der er så meget gang i husstandes el-forbrug, at vind og sol ikke kan dække forbruget. Frem for at el-selskaberne starter et værk med fossile brændstoffer, kan de i stedet trække på den el, virksomheder som DOT lader være med at bruge.

 

Energi forsvandt op i den grå luft

Men når man er afhængig af at holde et kar 450 grader varmt døgnet rundt, er man ikke lige klar til at slukke for sit el-forbrug.

”Da vi første gang blev spurgt, om der kunne slukkes for karret, sagde vi straks NEJ! Det var helt umuligt.”

I projektet fik DOT tal på energitabet ved tomgang. Der kan lægges et låg på zink-karret, når det ikke bruges. Men låget er en tung kanalje, så det tog to gange et kvarter at tage det af og på. Det gjorde man ikke, hvis medarbejderne fx gik til pause i 20 minutter, for det ville være spild af tid. Derfor sendte karret jævnligt masser af energi op i produktionshallens grå luft – til ingen verdens nytte.

”Karret var en kæmpe energisluger med sit konstante varmetab. Det blev pludselig interessant at afkode, om vi kunne mindske energitabet, når det ikke var i brug,” fortæller Jimmy Storbank, som i processen havde besøg af tre forskellige energikonsulenter. De gennemgik fabrikken og kom alle til samme konklusion, som DOT selv startede med: Nej; her kan ikke laves væsentlige forbedringer.

 

Medarbejderne skabte løsningen

Men de høje CO2-tal kradsede i Jimmy Storbanks baghoved. Kunne der virkelig ikke gøres noget? Han besluttede at samle medarbejderne og tale med dem.

”Vi stod herinde ved karret og tog en dybtgående snak om, hvorfor det var vigtigt at begrænse energiforbruget. Hvad kunne vi gøre? Pludselig kunne alle se problemet. Vi ville ikke længere fokusere på, hvad der stod i vejen. Vi ville finde en løsning.”

Og det gjorde de. En time efter havde holdet sammen opdaget, at det ikke var et praktisk problem at lægge låget hurtigere på karret. Det var i stedet en mental barriere.

 

”Det her er banalt, men interessant. Det kæmpestore låg havde i 15-20 år ligget i et hjørne, hvorfra det skulle hentes med gaffeltruck. Det kunne ikke ligge der, hvor det ligger nu, for der lå zinken, som skulle ned i karret. Placeringer og arbejdsgange var fastlåste, men pludselig gik en kædereaktion i gang: Hvad nu hvis vi flytter zinken, så låget kan komme tættere på, flytter en container og får en kran, som kan erstatte gaffeltrucks. Ideerne væltede ud – og pludselig var løsningen der.”

Når man i dag står i produktionshallen og ser kar, låg og zink, virker det logisk, at de er netop der. Men her skal man huske, at der er tale om kæmpestore enheder – og at tre energikonsulenter uafhængigt af hinanden heller ikke mente, at noget kunne ændres.

Jimmy Storbank ser det som et godt billede på, at medarbejdere skal involveres i løsninger:

”Eksterne konsulenter kan inspirere og give ny viden. Men der kan ikke komme nye udefra, som kender din proces bedre end dig selv.

 

Skil økonomien ad og forstå dit system

Nu tager det to gange tre minutter at flytte det tunge låg af og på. Medarbejderne kan med kranen lægge låget på, når de går til pause, eller når karret af andre grunde ikke er i brug. Det har givet en vældig stor besparelse på energiudgifterne, men også krævet nye investeringer.

 

"Man kan ikke skelne den grønne omstilling fra økonomi, og man kan ikke lave en energiændring uden at bruge penge. Derfor må man se på det samlede billede og også justere på mindre ting,” siger Jimmy Storbank og fortæller, at hvis han skulle starte forfra med processen med energioptimering, ville han se på sit regnskab og gennemgå alle posteringer.

”Skil økonomien ad. For så dukker der tal op, som man gerne vil blive klogere på. Hvad kan jeg gøre? Hvorfor mon der er så højt et energiforbrug netop her? Skal jeg acceptere det, fordi der ikke er noget at gøre, eller kan jeg forbedre? Måske kan du ikke arbejde med det; fint, så gå videre til det næste tal. Så begynder tingene stille og roligt at forme sig. Man kommer til at forstå sit system, så man kan ændre det.”

 

BOKS hvis der er plads

Inspiration fra DOT

Udover låget på zink-karret har DOT fundet andre steder at spare på energien; både stort og småt.

Fx:

På vej:

Længere ude i horisonten:

 

Artiklen er skrevet af Birgitte Iversen, RETNING