Teamet

Thea Lyng Thomsen

Direktør / CEO

tt@baeredygtigherning.dk +45 2716 9564
Thea er optaget af at bygge lokalt forankrede strategiske miljøer med et mål om at sikre bæredygtige løsninger og impact. Hun har tidligere etableret lignende samarbejdsplatforme med fokus på forretningsudvikling, bl.a. industriparken GreenLab. Thea tror på intention, tillid og forretningsudvikling for at sikre bæredygtige forandringer. Hun har en uddannelse i litteratur og læser mindst én STOR roman om året.

Bert Meijers

Daglig leder / COO

bm@baeredygtigherning.dk +45 9155 9904
Bert arbejder med vores programmering og forretningsudvikling. Passioneret omkring interdisciplinært samarbejde for bæredygtig udvikling, og pandekager. Bert er oprindelig fra Holland og er uddannet som Kaospilot. Han har arbejdet med impact investeringer i co-work steder i bl.a. San Francisco, Amsterdam og Berlin, og han kommer med en bred erfaring inden for facilitering af innovationsprocesser.

Morten Rønde Rasmussen

Relations Manager

mr@baeredygtigherning.dk +45 2981 1254
Morten er uddannet Cand.mag. i Anvendt Filosofi og har erfaring som proces- og bæredygtighedskonsulent. Morten driver både projekter og partnerskaber med et stort fokus på relationer og resultater - han har en stor passion for det meningsfulde arbejde, cirkulære forretningsmodeller og systemisk procesledelse. Morten er certificeret businesscoach og derudover kører Morten fra Jyllands næse til co-workets fester.

Tennae Rix Kristensen

Project Manager

tr@baeredygtigherning.dk +45 2785 3979
Som Project Manager holder Tennae styr på, at større projekter med mange aktører kommer sikkert i havn. Hun etablerer strukturer og procedurer, der sikrer, at alle de dygtige og engagerede aktører kan føre projekterne ud i virkeligheden. Hun har længe haft en brændende interesse for, hvordan virksomheder kan bidrage positivt til omverdenen og er specialiseret inden for Sustainable Business. I privaten har hun et idealistisk håb om at reparere alt tøj, der går i stykker i den lille familie.

Karoline Valentin Ry

Communications Manager - på barsel

kr@baeredygtigherning.dk  
Skarpe opslag på sociale medier, synlighed og strategi. Karoline nørder alt, der har med sprog, formidling og kommunikation at gøre og sørger for, at vi får budskaber om seje medlemmer, inspirerende events og nye tiltag ud i verden. Hun er optaget af fængende formidling af komplekse problemstillinger inden for bæredygtighed og gør en dyd ud af at kommunikere transparent om de svære dilemmaer og bump på vejen. Derudover har Karoline danset samba ved karnevalet i Rio de Janeiro.

Simone Guldhammer

Communications manager

sg@baeredygtigherning.dk +45 2981 2056
Simone arbejder ud fra et adfærdspsykologisk perspektiv, når hun beskæftiger sig med marketing og kommunikation. Hendes skarpe øje og interesse for adfærdsmønstre hos mennesker gør, at hun sørger for at skræddersy kommunikationen til modtageren, så den passer som hånd i handske. Hun er uddannet serviceøkonom med et speciale i event management. derudover blev hun i 2009 jysk mester i hiphop.

Dorte Christensen

Kontormedarbejder

dc@baeredygtigherning.dk +45 2981 1252
Der løber en særlig kreativ åre i Dorte. Med let hånd og skæve indfald designer hun lokalerne, gaverne, vores event set-ups og alt andet, som du ser i vores co-work space. Der er holdning og hjerte i Dortes valg – og en god portion stædighed, når de gode, bæredygtige løsninger skal findes og vises frem. Nye ideer modtages altid gerne, og Dorte arbejder altid på flere interessante cases.

Annette Stefansen

Administrationsmedarbejder

as@baeredygtigherning.dk +45 2981 1253
Annette har hånd om teamets drev og strukturer, og det er Annette, som passer og plejer vores One-drive, SharePoint og procedurer. Det er også Annette, du får fat på, når du skriver til vores info-mail eller ringer til vores hovednummer, og hvad hun ikke allerede ved – ja, det finder hun ud af. Resten af teamet er vilde med Annettes rolige og venlige tilgang til vores administration.

Astrid Olkjær Olsen

Verdensmålsambassadør - frivillig

ao@baeredygtigherning.dk  
Astrid er uddannet i statskundskab fra AU i 2019. Som frivillig hos Bæredygtig Herning sætter Astrid fokus på FN’s verdensmål og hvordan vi alle kan omsætte verdensmålene til konkrete handlinger i vores dagligdag. Som verdensmålsambassadør indgår hun i dialog med bl.a. foreninger. Privat bor Astrid i Ry i et lille rækkehus med sin kat Clarie, hvis hale ligner Pikachus hale, og så har hun engang haft en masse surdeje, der alle var opkaldt efter karakterer i Olsenbanden-filmene - den surdej, der oplevede i længst tid, var Yvonne.

Lærke Bukhave Frederiksen

Praktikant

lf@baeredygtigherning.dk  
Lærke læser til administrationsøkonom med specialeretningen proces og projektstyring på erhvervsakademi Dania i Viborg. Interessen for bæredygtighed er opstået under hendes studie. Lærke motiveres af at være med til at udveksle idéer og løsninger, som kan fremme den grønne omstilling i erhvervslivet, særligt hos de små og mellemstore virksomheder. Hun skal i sit praktikforløb være med til at optimere vores interne processer, særligt omkring events og vores co-work. Lærke er desuden storforbruger af lydbøger, og mangler 28 bøger for at have læst/lyttet til 1000 lydbøger på de seneste seks år.